Supervision til plejefamilier

Supervision til Plejefamilier

Har du behov for at få en dybere forståelse af din plejebarns følelsesmæssige udvikling eller selv at få talt om det der fylder?


Det at være plejeforældre indebærer oftest en følelse af meningsfuldhed og givende bidrag til plejebarnets udvikling og trivsel. Samtidig  kan det være udmattende og følelsesmæssigt udfordrende i perioder.


I mine supervisionssessioner med plejeforældre fokuserer jeg på de udfordringer, spørgsmål og problemstillinger, som I som plejefamilie har brug for hjælp til. Dette kan være en mere overordnet supervision, hvor specifikke emner udforskes, eller en mere specifik supervision, hvor barnets følelsesmæssige udvikling og trivsel prioriteres.

Supervisionen er baseret på konkrete metoder og tilgange såsom neuroaffektiv udviklingspsykologi, tilknytningsteori, NUZO og traumeteori, hvilket kan give jer redskaber til en bedre forståelse af jeres plejebarns følelsesmæssige udvikling og tilknytningsadfærd samt en dybere forståelse af jer selv og jeres tilgang til plejebarnet.

I mine Supervisioner med Plejefamilier er mentalisering også en vigtig del. Mentalisering er særligt relevant for plejefamilier, da plejebørn ofte har oplevet traumer, ustabilitet eller omsorgssvigt, hvilket kan påvirke deres evne til at forstå og regulere deres egne følelser og tanker.

En veludviklet evne til at mentalisere giver plejeforældre mulighed for at bedre forstå, hvorfor et barn reagerer på en bestemt måde, og hvilke underliggende følelser eller tanker der ligger bag barnets adfærd. Dette gør det lettere at støtte, være tålmodighed og skabe en tryg og stabil relation, hvilket er afgørende for barnets følelsesmæssige udvikling.

Arbejdet med mentalisering i plejefamilier kan støtte børnene i at udvikle en bedre forståelse af deres egne følelser og reaktioner, samt lære at se ting fra andre menneskers perspektiver. Dette kan bidrage til en sundere selvforståelse og forbedre deres evne til at forstå og opbygge stabile relationer.

Således kan mentalisering i plejefamilier fungere som et kraftfuldt redskab, der støtter både børnenes og de voksnes følelsesmæssige velbefindende og udvikling og dermed skaber et mere stabilt og positivt familieliv.

unsplash