Omsorg, tillid og tryghed danner grundlaget for vores møde. Når du deltager i samtaleterapi hos mig, skaber jeg et sikkert og fortroligt rum, hvor du vil blive mødt med omsorgsfuldhed, nærvær og respekt. Det er vigtigt, at du føler dig velkommen og tryg, så du kan dele dine inderste tanker og følelser, uden frygt for at blive vurderet. Vi tager os den tid, der er nødvendig, for at du kan åbne op om det, der har ført dig til mig.
I en psykoterapeutisk samtale faciliterer terapeuten en dialog med klienten med det formål at hjælpe klienten med at øge sin indsigt i egne tanker, følelser, adfærd og livserfaringer. For at kunne støtte dig bedst muligt i denne proces, vil jeg, når du er klar, stille relevante spørgsmål for at udforske din situation. Jeg vil lytte og guide dig, så din historie kan udfolde sig gennem dine svar. Dine oplevelser, minder og tanker er vigtige, og hos mig vil du altid finde respekt og forståelse.
Psykoterapi er fx. hjælp til:
Psykoterapeutiske samtaler kan være effektive til at arbejde med en lang række problemstillinger, herunder angst, depression, stress, relationelle udfordringer og selvværd. Terapien kan også være en vej til personlig udvikling og til at finde balance i livet.
Alle samtaler med mig, både under terapiforløb og via mail eller telefon, er fortrolige og behandles med største diskretion.